BioNauten – erklæring

BioNauten har fokus på video, lyd og artikler skabt sammen med mennesker med indsigt i Livet på mere end rent ‘brugerniveau’.

BioNauten opsøger disse mennesker og giver dem et talerør for deres særlige viden og erfaring i erkendelse af tidens behov for netop deres viden og erfaring.

BioNauten har intet politisk, ideologisk eller religiøst tilhørsforhold, selvom alle disse anerkendes som rollespillere i Livet som menneske. Uafhængighed er ikke ensbetydende med, at der mangler holdning bag, tværtimod.

BioNauten har intet varesortiment, der skal opreklameres. Det betyder ikke, at varer ikke skal koste noget. Det betyder, at de skal koste det, de er værd. Det betyder heller ikke, at bidragsyderne ikke kan være producenter med varer, de afsætter – til den pris, de er værd.